Stettin


 

 

Busrejser til Stettin
Godt at vide i Stettin
Stettins historie
Transport i Stettin
Rejsebrev
Hotel i Stettin
Gå ud i Stettin
Binowo Park Golf
Shopping i Stettin
Sejltur på Oder
Kørselsvejledning
Tandlæger i Stettin

 

LÆS OG VIND !

DenTour nyhedsbrev, gode rejsetilbud på mail 

Blandt alle modtagere af DenTour nyhedsbrevet trækkes hver måned lod om 6 stk rejsegavekort til en samlet værdi af 7.000 Dkr. 

At gøre opmærksom på sine tilbud er en nødvendig onde, i stedet for annoncekroner vil vi hellere bruge kræfterne på at udsende vore tilbud og nyheder på mail 1 - 2 gange pr måned. Du kan til enhver tid framelde dig nyhedsbrevet.




 

 

Stettin Polen

 

 

Stettin er temaet for dette web site der vil bringe dig gennem vores tætte, men dog fjerne og til tider meget fremmedartede nabo, Polen og landets 7de største by - Stettin eller Szczecin som byen nu hedder - med ca. 460.000 indbyggere.
Stettin burde være kendt af rigtig mange Danskere,   faktisk har vi siden vikingetiden haft vores gang i byen.  Byen er en af Europas største havne- og værfts byer, selvom den ligger ca. 60 kilometer fra Østersøen.  Igennem de sidste 25 år har Stettin haft mange danskere på besøg,   disse mange mennesker er som regel kommet for at udnytte de mange gode handelsmuligheder på - især de store markeder hvor der sælges alt mellem himmel og jord.
Men Stettin er andet end blot handel,  byen gemmer på en fantastisk historie om en bys storhed og fald (forfald) og samme bys kamp for igen at komme op blandt de vigtige Europæiske byer,  det er denne historie vi med denne web side gerne vil være med til at gøre mere kendt.  Stettin er i dag en by hvor man gør meget for at restaurere de gamle imponerende bygningsværker, der på trods af omfattende ødelæggelser under 2den verdenskrig, er tilbage i byen. 
Det er de færreste Danskere der har set alle facetter af Stettin. Byen kaldes faktisk også "Polens Paris" på grund af det særegne gadelayout der er inspireret af gadelayoutet i Paris med de mange rundkørsler og store brede boulevarder.  Stettin er en meget stor by der dækker et areal på ca. 300 km2 og byen gemmer også på en utrolig smuk og fremmedartet natur - faktisk er store dele af byen dækket af  grønne områder samt vandområder  - her kan man midt i storbyen støde på hav - og fiskeørne.
         
Priserne i Stettin er på vej op - efter Polen er kommet i EU er priserne selvsagt på vej i den forkert retning.   Men fortvivl ikke der er stadig langt fra de Polske priser op til de hjemmefra kendte,  i Stettin kan du stadig gå ud og nyde en god middag til ca. 50 DKK og du kan nyde et glas fremragende Polsk øl til ca. 10 DKK selvfølgelig er det 1/2 liter, her fylder man nemlig glasset op,   det gør man også hvis man skal nyde et glas Vodka, 5 cl. vodka er standard størrelsen og en sådan fætter koster de fleste steder ca. 10 DKK.  I den "gamle by" koncentreret omkring byens ældste rådhus er man i gang med at genskabe gadebilledet fra det gamle Stettin idet man bygger nyt oven på de gamle fundamenter der bliver gravet ud.  I dette spændende område åbner der flere og flere restauranter og pubber der er et besøg værd.
           
Hvis man har lyst til at dyrke de kulturelle tilbud kan det absolut anbefales at besøge den fremragende opera beliggende i "de Pommerske Fyrsters Slot" der i dag er omdannet til kulturhus efter at være blevet genopbygget af 2den verdenskrigs ruiner. Også her kommer man langt for under 100 DKK, de dyreste pladser i operaen koster ca. 90,- DKK,  hvis man kan lade sig nøje med de billigste pladser fås disse for ca. 30,- DKK.
Men man kan også nemt tilbringe en miniferie med at undersøge Stettins mange flotte bygningsværker suppleret med afslapning i den skønne natur i og omkring byen.  En sejltur på Oder floden er en meget spændende og stærkt afvekslende oplevelse,  man oplever hele tiden kontrasten mellem industri og storby på den ene side og uberørt natur på den anden side meget tæt på. 

 

 

 

Stettin Haken Terrasse har ikke ændret sig meget siden 1901, her er det søfartsmuseeet
Ikke langt fra Stettin centrum støder man på havørne og fiskeørne under en sejltur i de naturskønne omgivelser
Zeppeliner over Stettin i 30erne
Stettin Waly Chrobrego fra sin allerflotteste side - i solskin over byen, området indbyder til afslapning på Haken Terrasse
Stettin, det gamle rådhus ( det røde rådhus ), en prægtig bygning dengang og stadig den dag i dag et prægtigt bygningsværk
Stettin havnen, et herligt aftenbillede fra havnefronten neden for Stettin slot
Skt Jakobs kirken på et gammelt billede fra før anden verdenskrig, efter krigen var tårnet blevet noget afstumpet, men nu er kirken tilbage i sin gamle pragt med det store spir
Stettin, den gamle byport, havneporten i centrum af Stettin, den anden af de to tilbageværende byporte rummer en populær cafe - cafe Brama

Denne informationsside om Stettin vedligeholdes af
Dan Modulrejser

 

 

Sidst ændret 02-07-10 . Copyright 2009 JP.